På en godt smattet bane omkring Grimhøj i Århus blev sidste afdelling kørt af Ghost Cuppen. Det havde regnet hele dagen og ruten var godt fedtet. De 2 slemme opkørsler var dog fine så man kunne cykle op og ned.
Vi stillede 6 mand fra MCV: Ud over den blege Muskel, så var det Ulstrup, "Lille" Thomas, Ole Max Puls, Christian Chriller og Karsten K.
Startede stille ud, og blev som sædvanligt fanget i en omgang kø ved den første opkørsel og ved en bæk, hvor vi ventede i laaaannnggggggg tid. Og så lige pludselig var jeg alene på sporet...53 minutter ( et kort løb) senere var jeg i mål! Fik lige hentet Christian Lundager på sidste omgang :-)
Et fint nok løb, som jeg kørte veldisponeret. Men igen fik jeg beviset på at der skal mere træning til. Det bliver til næste år ;-)
Jeg endte som nr. 48 ud 59 i herre klassen. Men kom da ind før Karsten A som fik røv... Han havde godt nok en eller anden tude undskyldning, men det kan vi ikke bruge til noget ;-)
Samlet i Ghost Cuppen blev jeg nr. 46 ud af 296 ....( over 10 løb ) Jeg var med i de 9 af dem.
Nu er det lidt pauser før der er et par løb igen. Noget Vinter Cup kommer der vel også.
Ja og så fællestræning i MCV :-)