Søndag kørte jeg 3 kanon lorte omgange på Post Cup ruten. Første omgang gik sådan se meget godt og uden styrt - 27.34 min
2. omgang røg jeg på snotten 2 gange og punkterede, røg på snotten igen og måtte slæbe cyklen op til bilen, da jeg ikke havde fået en pumpe med i lommen. :-(
3. omgang gik i lort og jeg skøjtede rundt som bambi på glat is. Selv om Bjørnsteen "trak" mig til mål, lykkedes det mig at skvatte 3-4 gange og gå helt kold for luft....Rgghhhhh.
Så !! Nu skal træningen skal lægges om! Selv om jeg jo har det motto, at bare jeg har haft et godt løb så er placeringen lige meget, så har jeg skú godt ikke været helt tilfreds med mine placeringer her i år. Faktisk kun i starten af majog juni følte jeg at der skete noget. Post Cup løbet i Varde er noget af det bedste jeg har kørt i år og efterfølgende Ghost Cuppen i Århus hvor det gik super indtil jeg styrtede. Derefter føler jeg ikke at der er sket noget som helst med formen, selv om jeg da har trænet 3-4 gange op ugen.
Mit mål er ikke at komme i B klassen eller vinde løb, men mere at få nogle fede løb hvor jeg kan mærke at træningen har givet noget (og måske ikke at blive taget med en omgang af Klaus V til hvert løb )
For jeg må indrømme at MTB løb er noget af det sjoveste og hårdeste jeg ved (næsten) og jeg glæder mig helt vildt hver gang. Stemningen før og efter løb er super fed. Helt anderledes en dengang jeg dyrkede Taekwondo, hvor man mere gik og skulede til hinanden.
Så ud at køre alle de løb som jeg har mulighed for :-)
Men nu prøver jeg lige at lægge træningen om. Jeg tror nemlig ikke at min krop har restitueret i lang nok tid efter min hårde træning, som før lå fredag og søndag. Så nu prøver jeg at kombiner det med noget roligt landevej.
Men først tager jeg lige en slapper i en uges tid og så starte jeg op igen. For jeg har skú godt nok været lidt træt af det her på det sidste. Og så bruge flere kræfter på træning end udstyr …Hæ ;-)
Dag 1. 1½ timers træning: 15 min. 65 % - 30 min 75 % - 30 min. 90/100 % - 15 min. 65 %
Dag 2. Fri
Dag 3. 1½ times rulletrur: 65 %
Dag 4. 1½ timers træning: 15 min. 65 % - 30 min 75 % - 30 min. 90/100 % - 15 min. 65 %
Dag 5. Fri
Dag 6. 2½-3 times træning: 65-75 %
Dag 7. Fri