torsdag den 23. april 2009

Ghost Cup #1 Silkeborg

For første gang i et løb havde jeg faktisk et mål for løbet.. Jeg ville gerne placeres i den bedste halvdel af feltet!
Vejret var super til MTB løb og jeg var rimelig klar i bentøjet. Efter en lidt forsinket start, kom vi i gang.. Fik mig som sædvanlig placeret lidt for langt tilbage, så jeg forsøgte at tage så mange som muligt på det første stykke lige grusvej…. MEN.. Ved første lange og temmelig stejle bakke gik feltet i stå.. Helt af cyklen og trække op… Arrgghhh øv. Men derefter var der faktisk pænt plads på sporet..lige et par opkørsler hvor der var kø, men man kom da frem.
Ruten var ca 6 km med 130 hm på hver omgang… Og alle højdemeterne lå samlet i starten så der var dømt høj puls og syre i stængerne. Derefter var der et par ”tekniske” stykker og lidt nedkørsel hvor jeg kunne give den max gas.. Fedt at sætte folk ned af et stykke singeltrack ;-)

På 3 og sidste omgang lå vi 7-8 stykke samlet med mig sidst. Da vi ramte "dræberbakken" tænkte den blege ”Det her går for langsomt” …Et gear op og op og stå… Smut, smut forbi alle sammen uden at se sig tilbage. Trådte stående hele vejen til toppen med puls 750… På toppe så jeg tilbage og kunne se de andre 25 meter tilbage midt på bakken.. Fedt! Det gav lidt kræfter til de sidste kilometer selvom jeg var ved at være godt brugt…
Kom i mål uden at gå kold og havde en rigtig godt løb. Kunne helt sikkert mærke at der er ved at være lidt at skyde med. Træningen har ikke været helt spildt ;-)
Men mit mål nåede jeg dælme ikke helt! Jeg blev nummer 103 ud af 181.. Så det var tæt på. (3 minutter hurtigere og jeg var blevet nr. 90..)

Men jeg har helt sikkert fået bevist over for mig selv at jeg kan blive bedre ved at få trænet ordentligt.

Nu skal jeg bare blive ved med at få trænet en masse. Næste løb er søndag d. 6. maj i Skanderborg